+4542679011 mail@asmussenmedia.dk

En af hemmelighederne

En af hemmelighederne bag at få en høj click through rate med Adsense er at få vist annoncer som dine besøgende synes er relevante. Dette klarer Adsense meget godt, men hvis du har en hjemmeside hvor du skriver om flere forskellige emner hvoraf nogle af dem ikke er relevante for Adsense reklamerne, kan din hjemmeside godt få reklamer der ikke vil blive klikket på af dine besøgende.

En af måderne at forhindre dette på, kan være at blokere disse annoncer inde på Adsense. Men da du kun har lov til at blokere et vist antal reklamer, er dette ikke en god måde. Specielt hvis du har flere hjemmesider på samme Adsense konto. For selvom nogle annoncer ikke er relevante på den ene hjemmeside, kan de sagtens være relevante på den anden.

I visse situationer kan blokering af hjemmesider være en god ide. Hvis man har et firma der f.eks laver hjemmesider og samtidig også har Adsense annoncer på hjemmesiden, er det en en god ide at blokere konkurrende firma fra at annoncere på ens hjemmeside.

Relevante annoncer med koder

Hvis du har en hjemmeside der anmelder restauranter, vil det være relevant for dig at få Adsense reklamer der viser tilbud fra forskellige restauranter, eller steder man kan tage i byen. Men hvis dine anmeldelser også indeholder beskrivelser om hvordan restauranten ser ud. Altså hvordan bygningen er, hvordan det restauranten er indrettet, eller om toilettet på restauranten er uhumsk, er der en chance for at Adsense viser reklamer for tømrere, eller VVS firmaer, der måske er knap så relevant for dine besøgende.

For at forhindre dette, kan du med en kode i din HTML kode vise google hvilke passager på din hjemmeside eller blog der skal vises reklamer for.

Koden ser ud som følgende:

<!– google_ad_section_start –> Din tekst som google skal finde reklamer ud fra <!– google_ad_section_end –>

Med denne kode viser du Googles webcrawlere hvilke passager af din tekst der skal bruges. Når du bruger koden, er det vigtigt at du ikke kun bruger den på et enkelt ord, men en længere tekst.